mandag den 20. juni 2016

There is only one you.... or ?


"Only one you" er en amerikansk billedbog for børn skrevet af forfatteren Linda Kranz. Det er en skøn lille fortælling om den lille fisk Adri, der snart skal svømme ud i det store blå hav på egen hånd. Forældrene er klar til at sende Adri afsted, men før det sker, deler de deres visdom med ham.

Blandt andet siger de til ham: "There's only one you in this great big world. Make it a better place". Sætning er omdrejningspunktet for dette lille korte forløb, for hvordan ville man egentlig se ud, hvis man var fisk? Og hvad skulle man gøre for at være med til at gøre verden til et bedre sted?

Formålet for forløbet
I vejledning for faget billedkunst står der blandt andet, at faget skal give eleverne færdigheder i at udtrykke sig inden for mange forskellige billedgenrer. Videre står der, at der i billedarbejdet skal lægges vægt på, at eleverne får viden og færdigheder, der giver dem mulighed for at udtrykke egne opfattelser.

I dette billedskabende arbejde får eleverne mulighed for at udtrykke sig i collager. Gennem samtaler med fokus på bogens indhold samt billedsamtaler i den skabende proces får eleverne mulighed for at arbejde med sit personlige billedudtryk. Desuden får eleverne som afslutning mulighed for at italesætte deres tanker bag deres billeder, og de får plads til at reflektere over billeder og fortælle, hvad de hver især kunne ønske sig at gøre, for at være med til at lave en god verden.

Kort om den billedskabende proces
Jeg starter med at lave baggrunden til billedet. Det gør jeg med flydende akvarel og med vådt i vådt metoden. 



Når baggrunden er tør, tegner jeg "græs"/tang på med Caran 'D Ache farver.




Så er det tid til at tegne en fisk. Jeg tegner en kontur af en fisk med blyant på et stykke hvidt karton A3 format. Bagefter klipper jeg fiskeskæl i forskellige farver og størrelser. Så limer jeg de udklippede skæl på fiskens krop. Bagefter farvelægger jeg fiskens hoved og hale med farveblyanter, og jeg tegner en mund samt et øje, som jeg klipper ud og limer på. Herefter klipper jeg hele fisken ud og limer den på baggrunden. Til sidst trykker jeg cirkler på baggrunden med hvid og blå akrylmaling, og så er billedet færdigt.



Se, hvordan 3. årgangs billeder kom til at se ud lige her: There is only one you.... or? - lavet af 3.årgang

4 kommentarer:

  1. Fantastik god ide - er virkelig vild med dine/jeres fisk!! Tænker at min 3. klasse skal starte med dette forløb efter sommerferien!! Så tusind tak for din ide!!

    SvarSlet
  2. Kære Anni
    Hvor er det dog skønt at modtage din besked. Mange tak og hvor er det fedt, at du er blevet inspireret af min idé. God fornøjelse til dig og dine elever.

    Kreative hilsner fra Tatjana

    SvarSlet
  3. Hej Tatjana
    Super ide - som jeg straks nupper...

    Hilsner fra Vibeke Malmos

    SvarSlet
  4. Kære Vibeke

    Mange tak. Det er bare skønt, når du vil bruge min idé. God fornøjelse.

    Kreahilsner fra Tatjana

    SvarSlet